Velkommen til AutoPark
CP Parkeringssystemer er stolte over at præsentere AutoPark – fremtidens parkeringssystem. AutoPark er et avanceret parkeringssystem baseret på en intelligent kameraløsning , som fungerer uafhængigt af bomsystemer* og parkeringsvagter. AutoPark forener ny teknologi med enestående service.
Problemet med traditionelle bomsystemer er, at de hæmmer trafikafvikling. Dette er især tydeligt ved spidsbelastning, hvor nødvendigheden af en gnidningsløs og ubesværet trafikafvikling er afgørende. Problemerne er som regel følger af mekaniske fejl, trafikuheld eller hærværk. CP Parkeringssystemers AutoPark er baseret på en kameraløsning og har ingen mekaniske dele, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostningerne betydeligt. Kameraerne kan dertil placeres således, at de er sikre fra trafikuheld eller hærværk.